Hundesportsudvalget blev oprettet i 2014, da DTK’s
bestyrelse ønskede at oprette et udvalg som var ansvarlig for klubbens egne
hundetrænere. Dette blev nedlagt igen, men udvalget blev genopstået i 2025
med et nyt formål. Det nye formål for udvalget er at udvikle interessen for
klubbens nuværende og kommende terrier ejere, til at dyrke en hundesport
(udover udstilling, da det har deres eget udvalg). Hertil er der også oprettet
selvstændige konkurrencer på tværs af terrier-racerne indenfor diverse
discipliner; Agility, HverdagsLydighedTræning (HLT), Hoopers, Lydighed,
Nosework, Rally, Sirius og Spor (fremadrettet beskrevet som Ӂrets Terrier i
andre discipliner”). Dette for at udvikle interessen og dyrke sammenholdet på
tværs af racerne og hundesporten.
Hundesportsudvalget arbejder med et selvstændigt budget som
fastlægges af bestyrelsen og godkendelse af regnskabet til klubbens årlige
generalforsamling. Det årlige budget fordeles mellem aktiviteterne i udvalget,
som planlægges selvstændigt i udvalget. Der skal fremlægges budget før og efter
hver aktivitet til Kontaktpersonen afholdt af Hundesportsudvalget senest 60
dage efter endt aktivitet.
Udvalget afholder et fast årligt møde for hele Danmark ved
udgangen af året, som Kontaktpersonen er ansvarlig for at planlægge og
fremsende dagsordenen til udvalgets medlemmer. Mødet kan være både fysisk og
online, afhængig af økonomien for året. Mødet er for udvalgets medlemmer og
annonceres med minimum 1 måneds varsel for online og 1,5 måned for fysisk. Der
kan søges om kørepenge og lignende til det fysiske møde, fra udvalgets eget
budget. Kontaktperson for Øst og Vest er ansvarlig for at indhente viden fra
kredsene om planer og lignende, som er nødvendig for Hundesportsudvalgets
årlige møde. Der kan afholdes flere møder i Øst og Vest, som den ansvarlige i
området planlægger og faciliterer.
Udvalget i Øst og Vest har selvstændig styring og
kontaktpersonerne er ansvarlig for at holde kontakten blandt udvalgets
medlemmer og hjælpe kredse og medlemmer, med at skabe kontakt til hinanden.
Kontaktpersonen er ikke ansvarlig for afholdelse af aktiviteter. Kontaktpersonen
modtager al dokumentation, info, etc. og er ansvarlig for at videresende dette
til dem i udvalget som har interesse eller er ansvarlige for. Til dette vil der
være de officielle DTK mails og således vil personlige oplysninger ikke være
tilgængelig for udefrakommende, medmindre medlemmet selv ønsker dette.
Udvalget er ansvarlig for Årets Terrier i andre discipliner.
Dette gælder både at ajourføre og videreudvikle konceptet. Dette indebærer al
dokumentation på udvalgets hjemmeside, reklame på sociale medier og i Terrier
Nyt, pointberegning ved årets udgang, udsendelse af vinder rosetter, samt andet
forfalden arbejde for at fremme og udvikle konceptet. De enkelte discipliner
kan have en ansvarlig som ikke nødvendigvis sidder i udvalget, men har en
interesse i sporten. Er der uenighed om pointfordeling, dokumentation og
lignende, vil Hundesportsudvalget foretage den nødvendige undersøgelse herom. Den
ansvarlige for hver disciplin skal fremgå på udvalgets hjemmeside med navn.
Repræsentant Øst
dtk-hundesportOst@outlook.dk
Repræsentant Vest
dtk-hundesportVest@outlook.dk
© 2025 Dansk Terrier Klub. All rights reserved.